Jeg køber altid et stykke julepynt i hvert eneste land jeg besøger, – så er juletræet en historiefortælling. Og fortællingen om julen er vigtig. Lad os dykke ned i julemandens storrytelling.
Storytelling
Den mest udbredte del af julemandens storrytelling er den mest utopiske. Julemanden har nemlig for travlt. Heldigvis skal han ikke besøge alle hjem, for forskellige religioner står i vejen. Men er der langt over 100 mio. kristne hjem med mindst ét artigt barn hvert sted, skal julemanden nå 100 mio. hjem i løbet af julen. Flyver han den rigtige vej er han hjulpet af jordens rotation, men det er alligevel 1.000 hjem i sekundet som kræver en hastighed på 1.000 km/s. Men en kane trukket af rensdyr kører ca. 30-40 km/t. Den holder ikke.
Ok, en del hjem går fra, for hvad med lejligheder uden skorsten, – og huse med el-varme. Så er vi snart nede på lydens hastighed. Der er selvfølgelig den mulighed, at antal artige børn er lang færre, men så er det jo slet ikke jul. Men det er selvfølgelig kun illusionen om rensdyrene, der er forkert.
Han bruger nok bare droner i massevis, – og så falder den om en tyk mand i skorstenen også.
Lego
Lego har en teori om at det ikke er droner, men luftballoner, men den er der vist ikke regnet logistik og forsyningskæde på. Hvis man søger på “billede af julemandens værksted” er der faktisk 82.000 link til billeder af julemandens værksted, og endnu flere hvis man søger på julemandens rensdyr. Så vi må være enige om, at det hører under de faktiske videnskaber. Er læseren stadig i tvivl, så har man ikke læst nok fra Disney.
Møllehave
Johannes Møllehave havde i 1989 i bogen ”Sandheden om Sigurds juleaften” en forklaring. Han skrev: ”I disse for vort land så sparsomme tider har julemanden jo ikke engang råd til et par støvler til sig selv. Han bliver ikke ligefrem skæv i ryggen af at slæbe sækken, for der er ikke råd til noget længere”.
Det var i 1989. Det er ligesom George Orwells 1984, – forfatterne er forud for sin tid. Havde vi ikke råd til julegaver i 1984, har vi det slet ikke i dag med den høje inflation, som 5.972.420 danskere kan mærke, men som regering og statistikere ikke kan se.
Diversitet
Hvor mange er der egentlig? Kan man tale om julemænd, hvis der kun er en. Eller er der tre, siden Grønland, Findland og Nordpolen konkurrerer om, hvor han bor.
Gemini forklarer at “den mest udbredte opfattelse er, at der er én Julemand, der bor på Nordpolen med sine rensdyr og nisser. Han er kendt under forskellige navne som Santa Claus, Father Christmas og Jultomten, men det er den samme figur.”
Men så er der bare lige 13 islandske julemænd (Yula Lads), som jeg så i sommer. Og biskoppen Sankt Nikolaus og tyske Christkind og italienske Befana.
Nu hvor vi siger julemand. Hvorfor kun en mand, og hvorfor kun en tyk mand. Hvordan står det til med diversitet og ligestilling. Og hvorfor bruger han tøj designet af Coca-Cola. Vi må vente på en NGO, som må formulere “Julens ESG inden 2030”.
GDPR
Allerede i 2018 blev julemanden fældet af GDPR reglerne kort efter de var trådt i kraft. Kritisabel omgang med persondata for millioner af børn. Ikke nok at samle information om ønsker, men endda inddele børnene i så personfølsomme kategorier som artig eller uartig. Det er velkendte problemer.
Overvågning helt ind i stuer og børneværelser og registrering af data, uden har forældrene har givet samtykke, kan udløse store GDPR bøder på 2 % af omsætningen. Julemanden er langt fra GDPR-compliant.
Men julemanden har allerede forhandlet med EU, omend hans GDPR problemer har udfordret rekruttering af nisser, så oveni GDPR kommer personalemangel og arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet allerede kigger på.
Christmas Protection Officer’s Organisation
Julemanden har formentlig en DPO, som har fået godkendt indsamlingen af personlige data, som “legitim interesse”. Hverken EU eller Datatilsynet har tid til at besvare det inden der bliver jul igen.
Cert bragte en klumme, som faktisk endte lykkeligt trods julemanden var omkring både ransomware angreb, og manglende miljømærker. Det handlede ikke om indholdet af data, men om at data repræsenterede en værdi for virksomheden. Uden adgang til data, kunne man ikke producere noget. Via samarbejde mellem julemændene (jamen er der ikke kun én) i Christmas Protection Officer’s Organisation fik de stablet et CCM (Christmas Continuity Management) på benene, og alle (børn) var glade, undtagen Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
Produktionsfaciliteter
Er der en effektiv fabrik på Nordpolen? Hans sæk med gaver siges at være magisk og kan indeholde gaver til alle børn i verden. Sækken bliver aldrig tom, fordi julemandens værksted på Nordpolen fylder den med julemagien. Så den med nisser og alfer må være god nok.
Der er meget sparsomme informationer om produktionsfaciliteterne, – men vi ved jo heller ikke helt hvem der producerer Søstrene Grenes og H&M´s produkter. Så jeg må spørge ChatGPT, som svarer. “Julemandens hovedkvarter er ikke bare en hyggelig snedækket hytte; det er en produktionsmaskine. Alferne, hans uundværlige medarbejdere, arbejder året rundt i et værksted, der får Silicon Valley til at ligne stenalderen. Ingen ved præcis, hvordan de gør det, men rygter siger, at de bruger AI, 3D-printere og nogle hemmelige trylleformularer“.
Forsyningskæde
Julemandens metode til at bringe gaver ud er, som jeg indledte med, et af julens magiske mysterier! Ifølge tradition og historier har han en række fantastiske hjælpemidler og tricks til at klare opgaven.
Inflation og mangel på arbejdskraft har også ramt julemanden, og lavpristing fra TEMU er ingen hjælp. Men en ting er, at nissernes fabrik kan producere, men siden julemanden læste om problemer med forsyningskæder lærte han af Corona-problemerne. Han har styr på supply-chain-management, og som mange andre flyttet produktionen til nærområder, – det er jo også CO2-venligt og bæredygtigt.
Jeg forstår ikke helt logistikken, så må spørge de højere magter. ChatGPT svarer “Forestil dig billioner af ønsker, der skal matches til hvert barns adresse. Hvis julemanden bruger PostNords metoder, vil pakkerne ankomme næste jul – hvis de overhovedet ankommer. Men julemanden har et tricksystem: en magisk liste, der tjekkes to gange. Det er sandsynligvis verdens første blockchain-baserede system. Ingen snyder julemandens liste .Hvis julemanden kan klare det, burde resten af os kunne få vores online bestillinger leveret uden forsinkelser. Måske skulle han tage et par møder med resten af verdens logistikchefer“.
Det går jo nok alt sammen
Alt dette har store konsekvenser. Postnord troede på julemanden, men er nu de degraderet til et pakkefirma samtidigt med at politikerne – en dag de nok ikke var i Folketinget – vedtog en ny Postlov, som er det rene galimatias. Efter den dag er der ingen virksomheder, der tror på julemanden, – men det er jo også nok, at børnene gør det.
AI må kunne se frem
Julemandens forsyningskæde er ikke bare en logistisk præstation, den er et julemirakel. Om det er magi, AI eller ren stædighed, der får det til at fungere, vil vi måske aldrig vide. Men julemandens storrytelling fortsætter.
ChatGPT forklarer: “Til syvende og sidst er det juleånden og børnenes tro på julemanden, der gør det hele muligt. Magien fungerer kun, fordi folk tror på ham og hans gode gerninger. Det hele er selvfølgelig en del af juleeventyret, og det sjove er at lade fantasien få frit løb!“
Gemini fortsætter: “Julemanden er ikke afhængig af de samme logistiske udfordringer som almindelige virksomheder. Han har magi til sin rådighed, som hjælper ham med at overkomme forsyningskæder og transportproblemer. Julemanden er fleksibel:, hvis der opstår problemer med at skaffe bestemte legetøj, er Julemanden god til at finde alternative løsninger. Derfor kan vi trygt regne med, at Julemanden nok skal klare at bringe gaver ud i år, uanset de globale forsyningsproblemer“.
Min jul skal ingen røre
Og min jul skal ingen røre. Jeg har aldrig troet på julemanden, det gjorde man ikke i mit barndomshjem. Men jeg har altid holdt meget af julen, af julepynt, julemusik, familiehygge, Disney film, julegodter, julefrokost, risalamande og hjemmelavet rullepølse. Og Glühwein i Tyskland. Og 12 LED-kæder i haven, voice-styret med Philips Hue og Google Nest og et jueltræ med Twinkly.
Nu starter jeg julemusikken i Spotify: “Hej Google, afspil min jule playliste”, og ønsker en Glædelig Jul og Godt Nytår til alle læsere af denne blog på CXO2.
24.12.2024 Indlæg på CXO2’s blog på www.CxO2.dk/blog
Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG
eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM