TikTok gik i sort

Sorry, TikTok isn’t available right now”. Sådan kunne op mod 170 millioner TikTok brugere blive mødt d. 19 januar 2025, da TikTok gik i sort, dvs. lukkede ned for alle amerikanske brugere. 

Bidens regering besluttede, at TikTok skulle lukkes, og kun kunne åbnes igen, hvis den fik amerikansk, i hvert fald ikke kinesisk, ejer. Det var resultat af en gammel debat, som også Trump støttede indtil han fandt ud af den også var et værktøj for hans kampagne. Trump har senere foreslået, at USA skulle købe 50 procent af TikTok.

Mere overraskende er, at den åbnede igen 12 timer senere. Mystikken breder sig. Hvorfor skete det? Hvor er TikTok nu på vej hen? Hvem var spillerne på banen?

Hvor kom TikTok fra

Først lige lidt baggrundsviden, inden vi går til facts og konspirationsteorier. TikTok, som er ejet at ByteDance, startede i 2016 og  i en anden konstellation, end den vi kender i dag. ByteDance lancerede app’en Douyin i Kina. Den fik hurtigt over 100 millioner brugere i Kina og Thailand. App’en blev udgivet under navnet TikTok, da den blev lanceret uden for Kina. Samtidig var musical.ly, en app lanceret i Shanghai i 2014, på vej frem i USA. 

ByteDance’s TikTok kom ikke helt ind på det amerikanske marked, og ByteDance erhvervede Musical.ly for at få en stor brugerbase i USA. I 2018 lagde ByteDance Musical.ly ind under TikTok, så alle brugere fra Musical.ly og TikTok nu var ét sted. Allerede i 2019 havde TikTok over 1 download på verdensplan. Takket været COVID-19 pandemien nåede TikTok over 1 millard aktive brugere i 2021, og har været en dominerende spiller på markedet.

REDnote

Dagene op til at TikTok gik i sort blev en anden app lige pludselig meget populær. Xiaohongshu, eller REDnote, som den kaldes uden for Kina, lå som nummer 1 på download listen på Apple Store.

REDnote er en app, som kan næsten det samme som TikTok. Appen er fra Kina, lavet af kinesere og de fleste brugere er kinesere. Næsten alt i REDnote appen er på kinesisk, men hele deres hold bag arbejder på højtryk for at oversætte alt til engelsk. Udviklerne fik hurtig lavet autotranslate, så sproget ikke vil være et problem. Mange REDnote creators (dem der skriver opslag) byder alle de nye brugere, som de kalder TikTok refugees, velkommen på både engelsk og kinesisk. Tilgangen af brugere eksploderede, da rygterne kom om, at TikTok ville blive lukket i USA.

19. januar skete det

TikTok gik i sort i 12 timer

Rygterne talte sandt. D. 19. januar kunne 170 mio brugere i USA læse “Sorry, TikTok isn’t available right now”. Tilbage på TikTok kunne resten af verden se, og indstille sig på, et TikTok uden amerikanerne. 

TikTok is back

Men allerede 12 timer senere var alt tilbage til normalen, da TikTok åbnede op for amerikanerne igen. Da det skete, blev de amerikanske brugere mødt med beskeden “Welcome back. Thanks for your patience and support. As a result of president Trump’s efforts, TikTok is back in the U.S.!

Hvordan kom TikTok tilbage så hurtig, – og allerede inden Trump var tilbage på kontoret som præsident? Mystikken er egentlig ikke at TikTok gik i sort, men mere at den startede op 12 timer senere.

Trump beslutning var, at forlænge perioden før loven om TikTok forbud træder i kraft, fortæller ComputerWorld. Nogle medier skriver, at det er udsat i 75 dage, andre skriver i 6 måneder. Nu venter alle så med spænding, hvad næste trin bliver.

TikTok konspirationsteorier

I skrivende stund – døgnet efter mystikken – er der mange teorier, og de fleste har Trump som frelseren. Dog lige med undtagelse af en enkel, som har MrBeast (Amerikans Youtuber) som hovedperson. Det siges, at MrBeast d. 20. januar forhandler om at at købe en del at TikTok og derved blive den nye CEO.

En af teorierne går på, at Trump selv kunne være interesseret. Han har sit eget sociale medie Truth Social, der kunne blive rigtigt stor ved at blive lagt sammen med TikTok. Men den teori lyder ikke realistisk.

En anden teori, og den der florerer mest er, at Meta og Mark Zuckerberg har købt TikTok. Det passer med ovennævnte krav om, at TikTok skal have mindst 50 % ejerskab. Det siges, at Trump har sagt at han åbner den på betingelse af ejerskabet flyttes inden 6 måneder. Hans interesse i at åbne den var bl.a., at hans indsættelse som præsident skulle transmitteres via TikTok.

Teorier går også om, at de 12 timer TikTok var lukket i USA, blev brugt på at flytte brugerdata fra TikTok’s server over på Meta’s Server. Dette underbygges af, at TikTok brugere skriver, at Facebook oprettede en officiel TikTok brugerprofil lige efter at TikTok åbnede igen.

Hvad der får endnu flere teorier til at florere er, at TikTok’s CEO Shou Chew tilsyneladende har fjernet teksten “CEO of TikTok”. 

Fremtiden

Hvad der sker med TikTok, for at de for lov til også på længere sigt at være på det amerikanske marked, vil kun fremtiden vise.

TikTok’s Shou Chew deltog til Trump’s præsident indsættelse, – men om det tyder på en helt varm handel er ikke til at sige. For Tech giganterne var med på stribe hos Trump. Meta’s Mark Zuckerberg, Apple’s Tim Cook, Amazon’s Jezz Bezos og selvfølgelig Trumps nye darling Tesla´s Elon Musk. Nogle mener, at de også så OpenAI´s Sam Altman, Google´s Sundar Pichai og Apple´s Tim Cook. Så alle tech-milliardærerne kunne jo forhandle sammen om sociale medier over et glas champagne.

Camilla Munk, MSc in Wireless Communication Systems,  er med dette indlæg gæsteblogger på CXO2 

Læs mere:
Hvor kom TikTik fra hos Reuters
REDnote hos CNN
Teorierne hos Tribune

20.01.2025  Indlæg på CXO2’s blog på www.CxO2.dk/blog

Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM

Da TikTok gik i sort
Del gerne til dine kontakter:
Annonce

Annonce
Tagget på:                         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *