Baggrund
Jeg er nok mest it-konsulent, men jeg er teknisk set også CEO, owner og iværksætter. Jeg har haft it-chef jobs, udgivet en bog og +50 artikler, holdt talrige foredrag, undervist og deltaget i bestyrelser. Og jeg har deltaget i flere hundrede konferencer fra USA til Singapore. Og jeg har et stort og godt netværk af dygtige folk, der inspirerer.
Mine vigtigste er keywords som ledelse, it- og forretningsstrategi og empati.
Og mit udgangspunkt er kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Dertil stor teknologisk indsigt og hurtigt overblik over en problemstilling. For ledelse handler om at skabe resultater med andre mennesker i forhold til den opgave organisationen er sat i verden for. At gøre andre til strategisk kompetente bidragydere.
Det kan så føre mig til opgaver som rådgivning, teamudvikling, ledelse, it, digitalisering og samt strategi baseret på analyse og innovation.
Læs mere om min baggrund, kompetencer og erfaring på LinkedIn.
Ivan Munk er analytisk og strategisk og har erfaring med økonomi, organisation, investering og digitalisering og IT. Han er vant til at hurtigt gennemskue problemstillinger og finde løsninger, – og tør tage ordet og argumentere for, at sund fornuft vinder. Han har været ansat på et universitet, i to ministerier og som koncern it-chef i en stor organisation. I dag har Ivan sit eget IT-rådgivningsfirma og har en blog om IT og ledelse på adressen cxo2.dk/blog. Ivan har skrevet et par bøger og mange artikler. I “fritiden” er Ivan medlem af flere bestyrelser og har f.eks. lavet Facebook gruppen Kystfiskeri Djursland med 1.800 medlemmer.
Firma historie
Mit første firma hed Computer-Consult, det var dengang IT hed EDB omkring 1979. Det drejede sig i starten om programmering, it-undervisning og rådgivning. Computer-Consult leverede fra 1979 til 1993 foruden it-rådgivning også systemudvikling af GIS og miljøsystemer. Jeg udviklede f.eks. korttegningssystemer og systemer til drikkevands- og vandløbskontrol og senere kvælstof- og jordtypemodeller. Jeg havde også en e-shop, før det ord var opfundet, for salg af datamedier. Da Computer-Consult gik bedst, havde jeg 12 fast og freelance ansatte.
Viden er kun noget værd, når man deler den. IT er kun noget værd, når det understøtter og udvikler forretningen. Hverken Forretningsstrategi eller IT-strategi bør stå alene, det er i kombinationen mulighederne ligger. Det har altid været mit mantra.
Computer-Consult har været et hvilende firma, mens jeg har været travlt beskæftiget i fuldtidsjob som it-chef, koncern-it-chef og portefolie-manager.
Fra 2019 er jeg tilbage med nyt firma CxO2. Se under CxO2 Services, hvad du kan få hjælp til.
Personlige egenskaber
Jeg kan og vil forstå, hvordan teknologi hænger sammen,- ikke for teknikkens skyld, men for at vide hvordan IT og teknologi kan udnyttes og anvendes optimalt i forretningen. Derfor blev rådgivning, it-strategi og it-ledelse en stor del af virket.
På samme måde interesserer jeg mig for mennesker og mine omgivelser. Derfor var leder-uddannelse og personaleledelse oplagt. Mange ledere leder, fordi det nu engang er en del af det job, som de forfremmes til. Jeg har altid set ledelse, som en vigtigt og interessant opgave at udøve, og som en vigtig kompetence. Jeg har læst lidt psykologi og filosofi, for sammen med empati og interessen for information og motivation er det et godt grundlag for personaleledelse og organisation.
Bestyrelse og advisory-boards
Jeg har altid været aktiv i en række bestyrelser. Strategisk tilgang, forretningsforståelse, empati og kommunikation sammen med indflydelse og skabertrang danner baggrund for min interesse for bestyrelsesposter og advisory boards.
Blog
Blogging har været noget, jeg har eksperimenteret med siden før det blev moderne og allemandseje. Jeg lavede min første blog på Blogspot i 1990´erne.
Min faglige blog – om IT, ledelse, innovation og sociale medier – er i dag på cxo2.dk/blog.
Mine indlæg om mere specifikke emner er på min egen hjemmeside ivanmunk.dk.
So-Me
CxO2 er mit firma, start-up og iværksætteri, og det er CxO2, det skal handle om. Men jeg er også aktiv på mange sociale medier og elsker gadgets og ny teknologi. Jeg er f.eks. aktiv på LinkedIn, Facebook, Twitter, Instagram, TripAdvisor og Swarm med mange flere, for ikke at tale om alle de Apps jeg ofte frekventerer. CxO2 har også en lille præsentationsside på LinkedIn og Facebook. Jer er også udvikler, administrator og initiativtager af adskillige grupper og sider på Facebook.
Vide mere?
Brug LinkedIn i sidens footer, hvis du vil se mere om min baggrund, kompetencer og erfaring. Og tag kontakt med mig for en uforbindende snak, om jeg kan hjælpe med digitalisering, it-strategi, it-ledelse eller it-anvendelse.
Nyt om navne
ComputerWorld navne
Landbrugsavisen navne
#AdvisoryBoards #Bestyrelse #Bestyrelsespost #Computer-consult #cxo2 #cxo2Munk #IvanMunk #cxo2blog