Smart at have travlt
Hvorfor er det smart at sige, at man har travlt? Eller hvorfor synes mange det. Travlhed er et buzzword, noget man tror giver respekt. Jeg har tit undret mig over, når så mange beklager sig over travlhed i deres liv samtidig med, at 1 mio ser X-factor og Vild Med Dans og streamer via HBO og Netflix. Lad mig lige dykke ned i arbejdstidens udvikling, og hvor kommer al den travlhed fra.
Er det ikke også et retorisk spørgsmål i en smalltalk at spørge: ”Har du travlt for tiden”? For hvem ville svare ”Nej, jeg har ikke ret meget at lave”. Der er prestige i at have travlt. Sådan var det ikke for +100 år siden, da var det fint, når herremænd og det pæne borgerskab havde tid til at rejse, at holde jagter og have et mega bibliotek, altså signalerer at have god tid.
Arbejdstidens udvikling historisk set
Da jeg skrev indlægget “Pseudoarbejde stjæler tiden” blev jeg inspireret til at dykke ned i arbejdstidens udvikling. Benjamin Franklin interesserede sig meget for det, og delte løbende sin arbejdsplan og kalender. Han mente, at 4 timers arbejde var nok i fremtiden. De 4 timer gange 7 dage giver 28 timer/uge, hvilket vel at mærke var langt under halvdelen af det, man arbejdede dengang. Den engelske filosof John Stuart Mill havde dog meldt endnu stærkere ud, – at mennesket behov i fremtiden ville være opfyldt, så arbejdet helt kunne indstilles.
Den britiske økonom John Maynard Keynes fremskrev den økonomiske udvikling, der lå før 1930, til at arbejdsugen ville være på 15 timer/uge i 2030. Det amerikanske senat udgav i 1960’erne en rapport, der forudsagde at 14 timer/uge ville være nok i år 2000. I over 100 år forudså man således konstant faldende arbejdstid, men sådan kom det ikke til at gå, faldet tog af.
I Danmark var arbejdstiden 70 timer i 1870, i 1900 kom den ned på 60, og i 1915 sænkede man arbejdstiden fra 60 til 56 timer. I 1919 blev der indført 6 dages arbejdsuge og 50 timer, og så faldt arbejdstiden gradvist, så den i 1960 var 45 timer.
I 1974 indførtes 5-dages-ugen med 8 timers daglig arbejdstid. I 1985 var den nede på 39 timer. Den nuværende 37 timers uge har vi haft siden 1990.
Faos opgørelse af arbejdstid kan læses her og TV2´s oversigt ses her
Mere effektiv i arbejdstiden
Jo mere effektiv arbejdet bliver, jo mere kan nedsættelse af arbejdstiden ske. Først den industrielle og siden den teknologiske udvikling har været driveren. Men selvom det er sket, drøftes der stadig travlhed contra arbejdstid. Det handler om at prioritere og skære ind til benet. En af pionererne i den debat er Timothy Ferriss’ med bogen “4-timers arbejdsuge”. Jeg har skrevet mere om hans teori i mit indlæg Pseudoarbejde stjæler tiden.
Arbejdstid bliver kontortid
Men behovet for arbejdstimer i industrien bliver mindre, stiger kontorarbejde og administration. Med mere kontortid kom behov for mere plads, virksomhederne får kontorer og administrationsafdelinger. I begyndelsen af det 20. århundrede er der så mange kontorarbejdspladser, at man begynder at bygge kontorhuse, og højhuse er en realitet. De første byggedes i New York, og nu præger det skyline i enhver storby.
Og satiren viser det ikke altid er med respekt kontorarbejdet vinder frem. Flere kendte serier gør grin med kontorarbejde, f.eks. BBC´s The Office, tegneserien Dilbert, tegneserien Basserne og tegneserien Blondie.
Kristeligt Dagblad har en artikel om kontorets historie her.
Hjulet kører
Vi tror måske til dagligt, at det er første gang, at den tekniske udvikling går hurtigt, men mellem 1880 og 1945 fik vi dampmaskinen, biler, fly, skrivemaskine, forbrændingsmotor, mekaniske regnemaskiner, tog, telefon og sidst i den periode elektroniske regnemaskiner og transistorer, grundlaget for computerens udvikling. Efter den udvikling vi selv har været med til, kigger vi nu mod robotter, digitalisering og kunstig intelligens.
Kun fremtiden vil vise, om det så betyder, at arbejdstiden kommer ned på de 28 timer, som Benjamin Franklin forudså, eller måske de 15 timer som John Maynard Keynes regnede sig frem til.
Arbejdstid falder og stress stiger
Men med en halvering af arbejdstiden på 100 år, hvad er så årsagen til, at stress aldrig har været mere hyppigt. Er det arbejdsbelastning, er det sammenblanding af arbejds- og privatliv eller noget helt tredje. Det skal jeg overlade til stress-forskere at svare på.
5 timers reglen
Michael Simmons lægger navn til en fem-timers regel. Konceptet er simpelt, at uanset hvor travlt man har, og hvor meget stress man har, skal man bruge en time om dagen til at lære og læse. Og ikke en gang imellem men fast i hele karriere. Mægtige mænd som Bill Gates og Elon Musk har fortalt, at de bruger den metode.
Parkinsons lov
Parkinson har også sit bud på tidsforbruget. Parkinsons lov stammer fra 1955 af Cyril Parkinson, der efter nogle studier skrev en artikel, hvorfra stammer ”arbejde udvider sig indtil det udfylder den tid der er afsat til det”. Det er eftervist i flere studier, at der er noget om snakken, og jeg synes også selv jeg har set det i projektarbejde.
Det var ikke moderne projektarbejde eller softwareudvikling, Parkinson kunne tænke på. Men det er områder, hvori hans lov nok trives godt. Og det ses ikke kun hos softwarefirmaer, der arbejder på en kontrakt med et udmøntet max antal timer. Også i den agile udvikling, hvor vi har mere fokus på produkt og kvalitet end udviklingstiden. Den billigste udvikling jeg har fået, var da jeg med et softwarefirma aftalte i kontrakten, at jo flere timer de brugte, jo lavere blev timetaksten, – altså ikke fastpris, men faldende timepris.
Parkinsons lov er måske medvirkende til, at man ikke længere får reduceret arbejdstiden trods nok så meget teknologisk udvikling.
Læs også indlægget “Pseudoarbejde stjæler tiden“.
Indlæg af Ivan Munk på CXO2´s blog om IT på www.CxO2.dk/blog
Vil du abonnere på nye indlæg på denne blog?
Så besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller
besøg Facebook udgaven og tryk på SYNES OM.