Kunstig intelligens (AI) anvendes i alle brancher, nogle mere end andre. Folkemødet 2024 er en slags billede af, hvad der diskuteres, hvad der er hot for tiden. Det er så ret interessant, at ud af Folkemødets 3.400 events/indlæg/debatter, var AI hovedtema i over 100 af dem.
Ud over klima og bæredygtighed så har et enkelt emne næppe fyldt så meget før, lige bortset fra Corona.
Der er en positiv interesse i at bevare Danmark helt i front på det digitalt verdenskort, så rigtigt mange får glæde af en effektiv digital fremtid. Men der er kæmpe lyst til at drøfte risici og ulemper, i samfundet, i pressen og på Folkemødet 2024.
I dette indlæg flyver vi med drone henover Folkemødet og spotter, hvad der blev talt om i de mange debatter om AI.
Finanssektoren er med i front
Finanssektoren har som frontløber på digitaliseringen længe gjort brug af AI til bl.a. risiko- og kreditvurderinger, kundeservice, compliance og indsatser mod svindel. AI rummer uanede muligheder og eksperter spår, at generativ AI vil transformere forretningsmodeller, arbejdsmarkedet og samfundet generelt. På Folkemødet 2024 debatterede Finanssektoren muligheder, ikke forhindringer.
Retssystemet er langt men observerer
Kunstig intelligens er i fuld gang med at forandre arbejdet på advokatkontorer, virksomheder og offentlige institutioner. Sektoren debatterede at: “teknologien rummer omfattende potentiale for at effektivisere retssystemet, men samtidig at man skal overveje konsekvenserne ved den stigende digitalisering.“
Anders Fogh Rasmussen vurderer AI politisk
I en debat med bl.a. Anders Fogh Rasmussen og Nikolaj Sonne tog afsæt i, at AI grundlæggende vil forandre verden, den måde vi kommunikerer på, fører krig på og kæmper om politisk magt på. De rejste spørgsmålet: “Hvor det giver mening at begrænse teknologien, hvordan den vil forandre vores hverdag, og hvordan Danmark og Europa kan klare sig i teknologikapløbet med USA og Kina“.
Margrethe Vestager er positiv med forsigtig
Margrethe Vestager og Jakob Sheikh var i samtale om fremtidens digitale udfordringer og muligheder. Det blev præsenteret således: “Hvordan Europa kan genvinde digitalt terræn, og hvilke konsekvenser, det har at være bagud, når det kommer til teknologisk investeringer. Hvad skal der til for at beskytte retssikkerheden i en tid, hvor tech giganter udvikler sig hurtigere end lovgivningen? Og hvilke rammer er nødvendige for at sikre, at Europa ikke sakker bagud i AI-kapløbet?“
EU´s AI-Act fylder meget, men godt at også Vestager har fokus på, at begrænsningerne ikke må sætte DK/EU bagud i.f.t. andre landes udvikling.
SAS Institute og risici
Der var flere indlæg, hvor risici overskyggede mulighederne i AI. SAS Institute lagde op til debat med ordene: “Regeringens IT-strategier forsøger at indramme og italesætte AI potentialer. Men der er samtidigt mange kritiske og måske også ængstelige stemmer. Generativ AI er en klassisk dual-purpose teknologi. Der er stærke kræfter derude med intentioner om at misbruge og udnytte et åbent digitalt landskab til alle former for misbrug og overgreb. Hvordan skal et lille, åbnet og tillidsfuld land forholde sig til GenAI?“
Sprogmodel snakken vil ikke stoppe
Den politiske og holdningsmæssige debat om dansk sprogmodel verserer stadig. Et indlæg med GTS-foreningen adresserede dansk sprogmodel som et must med : “Som et lille sprogområde står Danmark over for udfordringer med sprogmodeller. Uden danske modeller bliver vi afhængige af internationale tech-giganter. Hurtig handling er nødvendig for at skabe en fælles, fri og uafhængig dansk sprogmodel, der er baseret på lovlige åbne data“.
Det er svært og dyrt at stile mod danske modeller. Så det er vigtigt at vurdere, om det er nødvendigt. Er det ikke vigtigere at se på tema- eller fagorienterede modeller, og ikke mindst troværdighed uden hallucinationer.
Proaktive sundhedsdata
Der var virkelig mange indlæg om AI i sundhedssektoren. Der debatteres muligheder, men også datasikkerhed og de kræfter, der holder igen. Et eksempel: “Kunstig intelligens og big data betyder, at vi allerede i dag forudsige, om du vil blive ramt af stress, få muskelproblemer og måske, hvornår du dør. Men vil vi det, hvem gavner det, hvad siger patientforeningerne og forsikringsbranchen?“. Man ved i denne branche, at AI har potentialet til at revolutionere sundhedsbehandlingen.
I et andet i samme sektor lød det : “Men kan vi stole på AI’er udviklet i udlandet, og fungerer de med danske data og værdier? Vi skal forløse det fulde potentiale af AI og data, hvis vi skal i mål. Så hvordan omsætter vi de mange pilotprojekter til værdi i virkeligheden?“
IDA satte dilemma på dagsordenen
Når nu fordele og risici kæmper om mediebilledet, er det godt at IDA direkte adresserer dilemmaet. De rejste i debatten AI Dilemmagames spørgsmålene: “Hvad skal vi kunne, når AI kan alt? Må skolebørn bruge ChatGPT til eksamen? Vil du vide, hvornår du skal dø? Er robotter bedre til at lave kunst?“
Novo Nordisk Fonden rystede pengekassen
Novo Nordisk Fonden spurgte meget relevant: “Hvordan kan fremtidens og nutidens teknologier løfte selv den yngste læge og sygeplejerske til nye højder og være doping for de bedste”. Og fortsatte: “Kan vi stole på AI’er udviklet i udlandet, og fungerer de med danske syntetiske data og værdier?”
Vi skal forløse det fulde potentiale af AI og data, hvis vi skal i mål. Novo spurgte også: “Hvordan omsætter vi de mange pilotprojekter til værdi i virkeligheden?” Det var et af de allerbedste spørgsmål, som ikke mindst Kommunernes Landsforening, Stat og Kommuner kunne tage med hjem.
Dansk Crowdfunding Forening søger fremdrift
Deres oplæg til debat hed: “Aviser og andre medier flyder over med dommedagsprofeter og fremtidsvisioner om det nært forestående sammenbrud i alt fra cybersikkerhed, uddannelsessektoren og selve demokratiet. Alt sammen på grund af ChatGPT, der af de fleste ses som en trussel, der bør reguleres hårdt.“
Det var noget af en negativ melding. De fortsatte så med formuleringen: “Men hvad med, at vi gør det stik modsatte. At vi i stedet afprøver og udvikler AI på så mange forskellige områder som overhovedet muligt i hele Danmark“. Det var da en klar holdning, der peger fremad og kalder på innovation.
Hvordan ser fremtiden ud og hvad er på vej
Afslutningsvist vil vi kigge hen over programmet, og bringe nogle meget korte uddrag.
Samsung og IT-Branchen spurgte: “Som forbrugere er AI med til at gøre vores liv lettere. Men hvad er fakta, og hvad er myter om AI? Hvem er storforbrugere af AI og hvem halter efter?”
Center for Undervisningsmidler (CFU): “Betydningen af AI i fremtidens skole anno 2035, men hvordan ser skoledagen ud i 2035, og hvad skal eleverne lære?”
Indre Mission spurgte: “Det er sagt, at AI på sigt vil gøre troen på Gud overflødig. Men hvad er det for en gud, der blot skal besvare vores spørgsmål? Hvordan kan teknologi og tro sameksistere efterhånden som AI udvikles.“
Hos Epico rejstes det store spørgsmål: “Vær med til et spændende og underholdende live interview med journalist Esben Bjerre Hansen og AI-eksperten Christian Bech Nørhave om spørgsmålet om AI kan redde den danske velfærdsstat?“
DI byggeri stillede spørgsmålene: “Kan kunstig intelligens hjælpe arkitekter til at hurtigere at udarbejde skitser til kunden? Og vil det blive nemmere at designe bygninger, som ikke belaster klimaet og ressourcetrækket så meget?“
Efterskrift
Mange så forhindringer, men fair nok at adressere dilemmaer og den frygt, der dominerer om end ikke folket så i hvert fald dagspressen. Men hvis man kunne måle taletid og udtalelser om AI, ville overvægt ligge på innovative mennesker og virksomheder, der ønsker udvikling og innovation.
Vores verden bliver mere og mere kompleks. Automatisering og AI skaber paradokser, kæmpe muligheder og frygt for den måde, som det påvirker os.
I over 100 debatter drøftede eksperter AI med hinanden, – og lidt med publikum. AI har potentiale for at forbedre vores arbejdsliv, men også vende op og ned på dansk erhvervsliv. Brugen af AI kan skabe bedre arbejdsvilkår og frigøre tid til mere meningsfuldt arbejde. Men debatterne viste også, at der er risici og ulemper, som vi alle, og ledelser og bestyrelsernes i særdeleshed, skal adressere.
Målet med ovenstående er, at vise hvilke debatter om AI, man rejste på Folkemødet 2024, med andre ord aktualitet. Målet var ikke at præsentere konklusioner fra debatterne, – i mange af dem var der heller ikke en konklusion.
Folkemødet på Bornholm 2024
Det praktiske omkring Folkemødet 2024
15.06.2024 Indlæg på CXO2’s blog på www.CxO2.dk/blog
Dette er et led i en række indlæg om AI. Læs andre indlæg om AI her på bloggen:
ChatGPT viser vejen for AI
AI-toget kører nu
eller vælg kategorien AI i menuen og se mange flere.
Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG
eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM
#Folkemødet #Folkemødet2024 #FMDK #NovoNordiskFonden #sundhedsdata #sprogmodel #SASInstitute #FolkemødeApp0 #folkemoedet.dk #AndersFognRasmussen @Folkemoedet