Bilelde fra udenrigsministeriet om Invest in Denmark
Billede fra Udenrigsministeriet

Hvad er mon “Invest in Denmark”? Via en case fik jeg indsigt i det. Og jo mere jeg hørte, jo mere imponeret blev jeg. Og jeg blev glad på Danmarks vegne. Det fortjener at blive vidensdelt her.

Invest in Denmark (IDK) er Danmarks nationale organisation for tiltrækning af udenlandske investeringer og virksomheder. Invest in Denmark er forankret i Udenrigsministeriet.

Bred service

Invest in Denmark leverer fortrolige og skræddersyede løsninger til udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere en ny virksomhed i Danmark eller udvide en eksisterende. Når de rådgiver udenlandske virksomheder, er det rådgivning i bred forstand, for de forhandler formentlig med kommuner, styrelser og andre myndigheder på kundens vegne.

De kan hjælpe med oplysninger og analyser, der er relevante for etablering af forretningsaktiviteter i Danmark. De inkluderer strategiske styrker, erhvervsklima, investeringsincitamenter, forretningsomkostninger og lokaliseringsfaktorer som distribution, arbejdsmiljø og menneskelige ressourcer. De kan hjælpe med kontakter og netværk med potentielle partnere, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner. Og de kan levere benchmarking-service og via en matrix med kvalitetsomkostninger objektivt sammenligne Danmark med mange andre globale placeringer.

En finger med i datacentrene

Invest in Denmark stod formentlig for en væsentlig del af analysearbejdet om, hvor i Danmark der var en egnet placering til de store datacentre, både i forhold til kommunens velvilje, infrastruktur og muligheder for samarbejde om etablering (alternativ) el-forsyning. Jeg tror man må tilskrive Invest in Denmark en del af æren for, at Facebook, Apple og Google byggede kæmpe datacentre i Danmark.

Hvorfor Danmark

De skriver selv, at ”Invest in Denmark arbejder som en global organisation med kontorer i hele Europa, Nordamerika og Asien. I tæt samarbejde tilbydes udenlandske virksomheder en tilpasset one-stop-shop service – gratis og i fuld fortrolighed”.

  • Danmark er en af verdens top lokationer for tech aktiviteter
  • Danmark har et fortræffelig test marked og adgang til verdensklasse software udvikling
  • Danmarks food cluster er kendt verden over for kvalitet, sikkerhed, bæredygtihed og gastronomi.

Når de skal forklare hvorfor man skal investere i Danmark svarer de:

  • Europas letteste sted at gøre forretninger
  • Produktiv og motiveret arbejdsstyrke
  • Omkostningseffektivt og fleksibelt arbejdsmarked
  • Godt tilsluttet infrastruktur
  • F & U og innovationsmiljø i verdensklasse

Danmark har et godt image

Dansk design er verdenskendt, og når virksomhederne kombinerer godt design med innovation øges indtjeningsmuligheder og eksport.

  • Det er nemt at etablere et regionalt hovedkvarter i Danamark
  • Danmark tilbyder dygtige og motiverede og international orienterede medarbejdere
  • Danmark er kendt for høj kvalitets forskning og udvikling
  • Danmark har en veludviklet infrastruktur
  • Danmark er front-runner for ny teknologi og godt test marked

Læs mere om investeringer i Danmark

Indlæg af Ivan Munk på CXO2´s blog om IT på www.CxO2.dk/blog

Invest in Denmark
Del gerne til dine kontakter:
Annonce

Annonce
Tagget på: