teknologi 2023

Ved årsskiftet er det altid oplagt at kigge tilbage på året der gik, – det gør både Magrethe, Mette, Altman og Musk. Sidste år fil jeg meget positiv respons på Teknologi i 2022, så her kommer et tilbageblik på 2023.

Bæredygtig teknologi

Bæredygtig teknologi spillede en central rolle igen i 2023, da verden fortsatte med at forklare og kæmpe mod klimaforandringer. Vi lærte alle at bruge ordet “Cirkulær økonomi”, mens teknologier til at genanvende og genbruge materialer blev udviklet, og også interesse for at designe produkter med en længere levetid.

Hydrogenproduktion ved hjælp af vedvarende energi blev et fokusområde, da det ses som en potentiel, men lige nu vanvittig dyr, løsning til at reducere CO2 indenfor transport og energi.

Solenergi blev “voksen” og til tider mere anerkendt end vind, og industrierne blev mere omkostningseffektive. Der var betydelige interesse og fremskridt inden for energilagring, og flere pilotprojekter blev igangsat.

Kunstig intelligens

Få uger efter lanceringen af ChatGPT, skrev jeg at ChatGPT ville vise vejen for AI. Og det skal jeg love for den kom til. Der er ikke nogen teknologi i 2023, der hat været mere omtalt. – og fået nye brugere med rekordfart. Første halvdel af året blev domineret at nyhedens interesse, og debat om det var godt og spændende eller farligt og skulle forbydes. Anden halvdel af året blev konkurrencen mellem OpenAI, Google og Microsoft accelereret og et væld af AI applikationer væltede frem, de fleste fra udbydere, der skyndte sig at integrere AI i deres løsninger. De fleste var uinteressante, men et signal om, hvad der er på vej.

Der er et indlæg her på bloggen om, at selv dronningen talte om kunstig intelligens.

OpenAI i tvivl om sin eget firma

Bestyrelsen for ChatGPT opfinderen leverede også året bedste underholdning ifm. kunstig intelligens. OpenAI´s Sam Altman blev fyret, var arbejdsløs, blev ansat ved Microsoft, og genansat ved OpenAI, alt sammen på en uge.

Der er et indlæg her på bloggen, der fortæller historien om OpenAI’s interne krise.

Blockchain

Blockchain-teknologien fortsatte sin evolution i 2023, og Blockchain blev anvendt i stigende grad til at spore forsyningskæder, sikre digitale identiteter, og gennemføre smart contracts inden for forskellige industrier. Store virksomheder og finansielle institutioner eksperimenterede med blockchain-teknologien, hvilket øgede Blockchains legitimitet.

Metauniverset

Metauniverset eller metaverse var et hot topic i 2023, da virksomheder som Meta (tidligere Facebook) investerede massivt i at skabe virtuelle verdener. Metauniverset blev set som et potentiale for nye måder at arbejde, socialisere og underholde sig på, men der var også bekymringer omkring afhængighed og sociale konsekvenser. Kort efter det “hypede” kom realitetsfasen, – er der kød på Meta´s teori eller er udviklingsplanen reelt rigtigt mange år, flere end vi er vant til ifm. IT.

Der er et indlæg her på bloggen, der fortæller historien om Facebook reality

Cloud

Jeg har før skrevet om awakeness ifm med cloud, – man fandt ud af at fordelene ikke voksende ind i skyerne (!). Det var vanskeligere at tilpasse det og tilpasse sig, og det blev dyrere end ventet og det trak ressourcer i IT-afdelingerne til at administrere cloud abonnementerne. Multi-cloud voksede frem, for virksomheder blev mere afhængige af flere cloud-udbydere for at øge fleksibilitet og reducere afhængighed. Et gammelt begreb “Edge computing” har fået comeback, idet mange flytter løsningerne tættere på data-kilder for at reducere latency og forbedre ydeevne.

06.01.2024  Indlæg på CXO2’s blog på www.CxO2.dk/blog

Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG 
eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM

Tilbageblik på teknologi i 2023
Del gerne til dine kontakter:
Annonce

Annonce
Tagget på: