Tidligt i Corona tiden skrev ugebrevet Mandag Morgen, at “Corona-epidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Corona kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik”. Her ser vi på den effekt forsyningsproblemerne får på nye produktions- og leverancemodeller.
Hvordan oplevede vi, – eller faktisk stadig oplever, forsyningskrisen i praksis? Effekterne af forsyningskrisen og eksempler på, hvordan forskellige markeder blev ramt, er gennemgået i indlægget De globale forsyningsproblemer.
Forsyningsproblemerne er et sammenfald af mange omstændigheder, og netop derfor tager det lang tid at komme på ret køl igen. De mange årsager, og domino effekten, der er skyld i at forsyningskæden bristede, er gennemgået i indlægget Årsagen til forsyningskrisen.
Læring og ændringer
Verden bliver ikke den samme igen, efter en så stor forsyningskrise, som vi har set i løbet af 2020-2022. De forskellige brancher har lært af forsyningskrisen. Man siger ikke bare “det var det” og falder tilbage i gamle rutiner. Der vil ske ændringer i logistik, produktion, lagerstørrelser og produktionssteder.
Det er også noget, som investorer fremover i højere grad vil prioritere efter, og noget som f.eks. transportsektoren inkl. havnene skal indrette sig efter. De kommer til at se ind i lavere væksttal, end de har drømt om. Nedenfor gives en række eksempler på, hvor processer og supply chain vil ændre sig.
Slut med LEAN og just-in-time
”De sidste to års corona-krise har ændret meget på logistik-fronten. Der er sket en 180 graders vending på bare to år. Vi er gået fra at have superoptimerede logistikkæder til at fokusere på resiliente forsyningskæder. Når vi taler om resiliente forsyningskæder, vurderer vi forsyningskædens evne til at tilpasse sig uventede hændelser og respondere på disruptions eller forstyrrelser”, siger Britta Gammelgaard, professor i logistik og supply chain management på Copenhagen Business School til Transportmagasinet 30/3 2022.
På grund af mange års fokus på LEAN-principper har virksomhederne ingen lagre. De er skåret væk i effektivitetens navn, og forsyningskæder skulle sikre, at varer løbende blev leveret ”just in time”. Når vi så har en forstyrrelse, kan vi pludselig ikke levere mere. ”På grund af disse forstyrrelser er LEAN som produktions- og flowprincip lagt for had i logistikverden lige nu”, siger Britta Gammelgaard.
Forsyningskæden skal dokumenteres
Hvis man ikke allerede har fuldstændig styr på sin forsyningskæde, kan man ikke agere hurtigt nok, når der skal findes alternativer. De dygtigste har et system, så de kan se alle deres leverandører og deres placering. En eller anden for form bevidsthed, en dokumentation, er forudsætning for, at man kan lave en beredskabsplan og hurtigt skifte underleverandør eller transportform.
Ovennævnte gælder i flere niveauer, altså også underleverandørernes underleverandører. Coronakrisen har vist, hvordan virksomheder er afhængige af leverandører i globale forsyningskæder, som de måske ikke var bevidste om. Det handler om deres ubevidste leverandører længere ude i forsyningskæden. Går det galt i bare ét led, kan det forplante sig op igennem hele kæden.
Rederier
I en række af verdens største containerhavne i Kina og på den amerikanske vestkyst har der været månedlang kaos med kø, containermangel, forsinkelser pga. nedlukning, isolation eller Corona blandt havnearbejdere og lastbilchauffører. Rederier foretog ruteskift for at undgå forsinkelser i de havne, som ikke fungerede pga. sygdom eller restriktioner.
Rederierne har erfaret, at de er nødt til at være mere agile, og ikke kun basere sig på lange kontrakter med havnene. De skal være agile, være forberedte på nye veje, og de skal kunne tilpasse kapacitet der, hvor der er brug for det. Der er nogle der har fået travlt med risiko-analyse og beredskabsplan. Det har deres kunder nemlig også.
Shipping
Shippingfirmaerne har fået mere at lave, der skal ageres hurtigt. Og de kan indstille sig på mere jura, – kunderne har nu mere fokus på kontrakternes bestemmelser om forsinkelser og agilitet ved problemer med containerhavne og transportveje. Der skal også tænkes og forhandles beredskabsplaner ind på vegne af deres kunder.
Havne
Krisen har lært os, at havne ikke altid fungerer som de skal, og kan lukke eller blive ukampdygtig uden varsel. Havnene har fundet deres lærebøger om krisehåndtering frem. Beredskabsplaner og procedurer skal tjekkes af. Risikoanalysen er lang, f.eks. hvad med de varer, der ikke kan komme videre? Hvad med indtjeningen fra skibe, der ikke kan anløbe? Kan rederierne kræve erstatning? Hvordan skaffes havnearbejdere i tilfælde af en epidemi?
Ens død, den andens brød. Når havne mister muligheden for skibsanløb, skal andre havne kunne tage imod skibene med meget kort varsel og kunne håndtere dem. Havnene skal opbygge en langt mere fleksibel forretning. Mandskab og budgetter skal kunne rumme kunder og rederier, der pludselig er agile.
Rederiernes kunder
Rederiernes kunder forlanger nu, at deres varer kan komme frem uanset hvor, der er prop i røret. De forlanger leveringstider overholdt via rederiernes nye agilitet og fleksible havne og derfra landtransport af containere.
Mange firmaer, der er afhængig af oversøisk import eller eksport, styrker deres indkøbsfunktion eller logistikafdeling. De er nødt til at tage mere ansvar for, at de ikke får større problemer med leveringstider. De er nødt til at forhandle fleksibilitet og sikkerhed ind i deres transportordrer og leverandøraftaler.
Redundans
Virksomheder skal sørge for at skabe en kultur, hvor skiftende topledelser tager højde for, at der kan ske ting, der disrupter deres forretning. Med erfaring fra Corona, prop i Suez og jordskælv i Japan, så kan de ikke bare tilstræbe de billigste processer. De har brug for redundans og generel fleksibilitet i forsyningskæden, de skal være agile som aldrig før.
Tager produktion hjem
I alle brancher tænker man nye tanker. Indtil 2021 var trenden, at outsource så meget som muligt. Nu kigger man på, hvor egenproduktion kan reducere afhængigheden af andre. For eksempel siger pressechef Hanne Langsig Sørensen hos K.W. Bruun Automotive, der importerer Peugeot og Citroën, “at moderselskabet har indgået et nyt samarbejde for at producere mikrochip selv, for der er ingen tvivl om, at problematikken har åbnet for vigtigheden af at være selvforsynende på det område“.
I tøjbranchen produceres en stor del i Asien. Forsyningsproblemerne har medført, at mange forsøger at få produktionen hjem til Danmark eller til lavtlønsområder i EU. Hillmose, chef i Dansk Mode og Textil, sagde til Jyllands-Posten: “Der er blandt virksomhederne stort ønske om at flytte produktionen tættere på Danmark. De ønsker bedre kontrol med producenter, kortere forsyningskæde og bæredygtig produktion“. Ecco har foreløbigt lavet en testfabrik i Danmark. DK Company siger til Jyllands-Posten, at de “forsat satser på Asien, men søger også gerne tættere på, -vi skal have produktionen fordelt“.
Politisk egenproduktion
“Virksomheder vil nu prøve at flytte produktionen tættere på forbrugerne, eller tættere på dem selv, for at mindske tansporten“, skrev Forbrugerrådet Tænk i januar 2022. Et produkt består i dag af elementer som underleverancer fra et stort tal leverandører, og det netværk er faktisk en større opgave at kortlægge. Men det skal gøres, og man skal ud og finde nye underleverandører i en geopolitisk løsning, man tør satse på. Man har på den hårde måde erfaret, at både epidemi, udenrigspolitik og transportkæder skal tænkes ind i virksomhedens politik og logistik.
PA Consulting skrev om insourcing, Søfart skrev om produktionen tættere på, og Ræson.dk skrev om regimeskifte i den globaliseringsstrategi.
Det handler om alle typer varer, der produceres langt fra forbrugerne, især det der skal transporteres mellem kontinenterne. De produkter, der fik mest dækning i medierne, var chips og kritiske mineraler som lithium. Her var fatal mangel og det fik afledede følger i mange brancher.
Lad os derfor slutte af med at kigge på reaktionerne i elektronik markedet.
Problemerne med chips
Cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen sagde meget konkret: “Problemet har aldrig været større end nu“. Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager udtalte til Berlingske 31/1/2022 og i AP News oktober 2021, at EU potentielt vil være klar med økonomisk støtte til produktionen af nye chipfabrikker i Europa.
EU har tidligere meldt ud, at unionen meget gerne vil have en større andel af den globale chip-produktion til at ske på europæisk jord. I dag er det kun 10 procent, der er “made in EU”. Som led i EU’s Digital Compass 2030-planer er det målet at fordoble den procentdel, så Europa producerer 20 procent af verdens chips i 2030.
Intel har allerede forpligtet sig til at investere 3,5 milliarder dollars i op-skalering af sin nuværende New Mexico chip-produktion. Den annoncering kom kort efter, at virksomheden offentliggjorde planer om at bygge to helt nye chip-fabrikker i Arizona til en pris af omkring 20 milliarder dollars.
Ligesom EU har lanceret planer om at forøge sin egen chip-produktion, planlægger USA også med at øge den hjemlige chip-produktion. Som led i sin store infrastrukturplan har præsident Biden afsat adskillige milliarder dollars til den hjemlige halvlederindustri. Både USA og EU ser også gerne, at Taiwans TSMC flytter noget af produktionen til vesten. Men chips er mange ting, – de taler mest om 3-nanometer chips og snart 2-nanometer. Selvom EU og USA kommer på omgangshøjde med disse absolut mest avancerede chips, er industrien stadig afhængig af de mere robuste og større 28-nanometerchips. Og dem satser Kina på fortsat at være dominerende leverandør af.
Hvad bliver det næste
Lige nu er det eftervirkninger af Covid-19 og flere sammenfaldende omstændigheder, der gav international kollaps i oversøisk transportsektor. Derefter Ruslands aggression overfor Ukraine. Hvem ved, hvad bliver det næste industrien skal tage højde for m.h.t. egenproduktion eller underleverancer. Ud af hvad opstår den næste disruption?
Jeg argumenterer ikke politisk eller geopolitisk, men er det strategisk og forsyningskædemæssigt sikkert at være afhængig af en produktion i f.eks. Kina, Taiwan og Iran på lang sigt?
Læs også blog indlæg om IT anvendelsen bliver aldrig den samme igen og oversigt over tidligere indlæg om Corona i Corona timeline.
McKinsey artikel How COVID-19 is reshaping supply chains
Deloitte artikel COVID-19: Managing supply chain risk and disruption
Accenture artikel Supply chain disruption
Oktober 2022 – Indlæg på CXO2’s blog på www.CxO2.dk/blog
Vil du abonnere på nye indlæg på denne blog?
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller
besøg Facebook udgaven og tryk på SYNES OM.