Det startede med chipmangel og sammenbrud i containertransport og blev til en reel forsyningskrise på tværs af brancher. I dette indlæg analyseres og beskrives årsagen til forsyningskrisen.
De globale forsyningsproblemer er omfattende, og effekterne vil ses i mange år. Det handler om Corona, produktionsnedgang, koks i transportsektoren, forsinkelser, varemangel, re-design af produkter samt prisstigninger og inflation.
Læs om hvordan vi oplever det i indlægget De globale forsyningsproblemer.
I dette indlæg får du nedenfor indsigt i baggrunden for forsyningskrisen, og hvad der udløste lavinen.
Forsyningskrisens uheldige omstændigheder
Corona sygdom og restriktioner startede i 2020 en lavine i et sårbart marked, og det har med en sneboldseffekt skabt en forsyningskrise i mange brancher i 2021, 2022 og flere år frem.
Årsagerne er mange. Det er et sammenfald af mange omstændigheder, en slags dominoeffekt, en perfekt storm. De beskrives en for en for at forstå, hvorfor virksomheder kæmper med en global forsyningskrise .
Årsag 1: Sårbarhed
Udgangspunktet var i forvejen ikke det bedste. Når forsyningskæder og transport hidtil har fungeret effektivt, har mange aftagere sparet kapital og plads ved at droppe eget varelager. Producerende virksomheder har længe arbejdet med økonomisk optimering, hård konkurrence, Lean og produktion efter ordre. Det betyder begrænset lager og stor afhængighed af løbende forsyning af komponenter, altså sårbarhed.
Det var ellers prøvet i mindre målestok før, da et jordskælv for 10 år siden sendte mange meter høje tsunamier ind over kysten i Japan og førte til nedsmeltning i tre reaktorer på atomkraftværket i Fukushima. Den tragiske ulykke lammede Japan, verdens tredje største økonomi. Situationen afslørede skjulte svagheder, som store koncerner havde i deres forsyningskæder, og som resulterede i store tab. Men det er 10 år siden, det var ligesom glemt, og suply chain og afhængighed af underleverandører var som før.
Årsag 2: Corona
Corona er den primære årsag, det spiller ind i mange andre af de nævnte årsager. Det kan ikke overraske, at produktionsstop og lukninger af nogle af verdens største havne, i høj grad gav forstyrrelser i forsyningskæderne.
Det første vi hørte var, at Corona skabte en global mangel på chips. Den opstod da fabrikker i Østen, især Kina, ikke længere kunne producere nok. For i flere kinesiske byer var der sygdom, isolation eller udgangsforbud, så medarbejderne ikke kunne gå på arbejde.
Da Corona bredte sig rundt i verden, var der på skift markeder og arbejdsprocesser, der blev ramt. Eksport og import var i en mindre undtagelsestilstand, for intet fungerede og kunne leveres eller transporteres, som det plejer. Forsyningskrisen var en kendsgerning.
Især kineserne slog hårdt ned med restriktioner, og gjorde det igen i staren af 2022, fordi Omikron varianten spøgte samtidig med Vinter OL i februar 2022 i Kina. Medio marts 2022 var den gal igen, Kina måtte lukke byer og havne igen, jvf. TV2 pga. det værste Corona udbrud siden pandemiens start.
Årsag 3: Brænde og storme
Chip produktionen første kæmpe problem opstod i 2020, da fabrikken Nisshin Chemical i Japan brændte ned til grunden. Den fabrik stod for 70 % af verdens produktion af Hydroxylamine, som bruges i al produktion af chips. Et par måneder senere brændte AKM-fabrikken i Nobeoka i Japan og i 2021 brændte Renesas halvleder fabrik i Naka, Japan.
Situationen blev yderligere forværret af snestorme i Texas, hvor der også er mange chip-producenter. De usædvanlige vinterstorme i Texas satte også en prop i produktionen af plastik. Og når markedet var sårbar i forvejen, og når Corona stressede alle processer, var disse ulykker domino brikker i forsyningskædernes problemer.
Årsag 4: Produktion
Corona fik produktionsflowet til at vælte ret hurtigt, for med just-in-time og customized produktion, var der ikke store lagre. Når der produceres og leveres løbende, er markedet sårbart. Når der pludseligt ikke produceres normalt, skabes et misforhold, og der opleves hurtigt varemangel.
Nogle fabrikker manglede medarbejdere, fordi mange var i isolation. I flere kinesiske byer var der udgangsforbud, så medarbejderne ikke kunne gå på arbejde. Produktionen faldt, og nogle fabrikker lukkede helt ned i en periode.
Fabrikslukninger eller nedgang i produktion pga. massiv sygdom eller isolation, påvirker alt der importeres langvejs fra, øst som vest. Så produktion i USA og Europa blev hurtigt hæmmet, – dels fordi der også er isolation og sygdom her, men også fordi de mangler komponenter, som ikke længere kommer regelmæssigt fra Østen. Mange fabrikker havde ikke en plan B, en plan for hvad de gør, hvis underleverancerne ikke fungerer.
Bilfabrikker i Europa kunne ikke gøre biler færdige. Butikker i Europa kunne ikke få alle varer på hylderne. Producenter i f.eks. Danmark kunne ikke skaffe det, de skulle bruge i produktionen. Så dominoeffekten var total.
I de sidste 2 år har Kina i flere perioder lukket fabrikker, havne og hele byer pga. Corona. Og det forsætter. I starten af januar 2022 nedlukkede Kina iflg. ITwatch byen Xi’an med 13 mio. indbyggere, byen huser chipproducenterne Samsung og Micron. I marts 2022 nedlukkede Kina iflg. avisenDanmark byen Shenzhen med 19 mio. indbyggere, byen er hjemsted for Huawei. Produktion og transport er sat i stå fra den ene dag til den anden. Kina slår effektivt og hårdt ned, når smittetal stiger for at stoppe smittekæderne.
Årsag 5: Energipriser og CO2
Udviklingen skal også ses i sammenhæng med det betydelige pres på de globale forsyningskæder, hvor produktionen led under stigende energipriser, så økonomisk spillerum var begrænset. Og produktionen led også under omlægninger for at reducere CO2. Fabrikker var ikke tilbøjelige til at skalere op, for de havde ikke økonomi til det, eller fordi det kunne give dårligere CO2 regnskab. Under normale omstændigheder ville det nok kunne absorberes med almindelig konkurrence, med når korthuset allerede er væltet, hæmmer det produktionen, og skaber huller i forsyningskæden.
Årsag 6: Stigende efterspørgsel
Forsyningsproblemerne skyldes også, at forbrugernes adfærd er ændret under Corona, hvor man ikke har kunnet rejse eller være kulturel og social eller gå ud. Man blev hjemme og købte elektronik og andre forbrugsvarer i stedet. Man fik flere penge mellem hænderne, da man ikke kunne bruge dem som før. Det betød, at efterspørgslen steg. Det var især en belastning på chips situationen og på transportsektoren generelt.
Tydeligst var det med salget af PC udstyr og udstyr til videomøder pga. hjemmearbejde, men også salget af andet forbrugerelektronik steg, da folk er mere hjemme. “Vi har for nylig set en overraskende stor stigning i efterspørgslen på elektroniske produkter. Samtidig findes mikrochips i dag i mange flere produkter, end de fleste går og forestiller sig. Så der er en enorm efterspørgsel og produktionskapaciteten kan ikke følge med,” siger Chris Ellegaard, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS i en artikel.
Efterspørgsel steg på mange andre områder. Mange var mere hjemme og fik tid og lyst til at bygge om, så importen af byggematerialer tog fart. Men savværker og plastproducenter var ikke forberedt på at udvide produktionen, tværtimod skruede de jo også ned pga. sygdom og isolation. Så nu var også træ og byggematerialer udsat for lange leveringstider og prisstigninger.
Der blevet sendt penge ud i samfundet for at holde økonomien i gang, vi kunne ikke kunne bruge penge på rejser og andre oplevelser, og vi havde mere tid derhjemme. Så har vi købt flere varer, uden at der kunne skrues op for produktionen. Så efterspørgslen er steget, mens produktionen faldt. Det er noget af et mismatch, og så i det meste af verdenen samtidigt.
Årsag 7: Flere tog fejl af markedet
Det var ikke kun nedgang i produktion pga. sygdom eller isolation. Nogle brancher tog decideret fejl af situationen, da Corona kom. Mest udtalt var bilfabrikker og træproduktion. Begge skruede straks ned for produktionen, fordi de troede, at med Corona krisen fulgte stor nedgang i afsætningen. Det gjorde det ikke på de to områder. Folk have tid til at købe ny bil, især ønskede voldsomt mange en mere klimavenlig og billigere el eller hybrid bil Og folk gik hjemme, og fik tid til at bygge om.
Da så bilfabrikker og træindustrien pludselig skulle skalere op, havde de allerede fyret medarbejdere og afbestilt underleverandører. Nu skulle det så indhentes i et marked, der var ved at køre i hårdknude. Det gjorde bare det hele endnu værre.
Årsag 8: Nethandel
I starten af Corona perioden steg andelen af indkøb via nettet eksplosivt. Om det i sig selv øger forbruget er usikkert, men i hvert fald påvirkede det transportsektoren. Aldrig før er der sendt flere pakker, – og returneret en del pakker. Og e-handel går over grænser, – den enkelte forbruger er blevet sin egen importør. I indlægget Nethandel med vindere og tabere beskrives nethandelen under Corona.
Årsag 9: Omstilling til el-biler
Omstillingen af bilsalget fra olie og benzin til el og hybrid tog voldsom fart i 2020 – 2021, meget mere end fabrikkerne forventede. Derfor stod bilfabrikkerne snart i kø or at fremme deres introduktioner af nye el-biler. Og den omstilling pustede også til korthuset, for mængden af elektronik i el-bilerne er stor. Der er typisk 3 – 4.000 elektroniske komponenter i en moderne el bil. Branchefolk taler om, at omstillingen øger efterspørgslen af elektronik med 40 %.
Selve batterierne er også kompleks teknologi, så det øgede også i sig selv efterspørgslen af komponenter. Man byggede adskillige nye fabrikker, også i Øst- og Sydeuropa. At bygge en fabrik kræver i sig selv uanede mængder af IT og elektronik fra et i forvejen presset marked.
Årsag 10: Transport
Rederier sparede straks på skibe og ruter, da fabrikkerne skruede ned for produktionen, for ingen har råd til at sejle med halvfyldte containerskibe. Tilmed lukkede havne i Kina i en perioden. Så sent som i marts 2022 lukkede Kina igen en storby og havn ned pga. smittetallet, denne gang Shenzhen med 19 mio. indbyggere.
Da så markedet nogle steder kommer i gang eller produktionen flytter rundt, kunne rederierne ikke sadle om hurtigt nok. Der går hårdknude i logistikken med ventetid på containere og skibe. Containere hober sig op rundt omkring.
Tilmed strander skibe i overfyldte havne, fordi havearbejdere eller lastbilchauffører var syge eller hjemsendte. Container forsinkelsen påvirker alle steder, så forsyningskæderne er pressede i mange brancher i kølvandet på Corona-pandemien. Lige før jul 2021 lå der eksempelvis omkring 60 store containerskibe for anker foran havnen i Los Angeles og ventede på at komme i havn.
Der er hverken plads eller ledige hænder til at håndtere de mange containere i verdens vigtigste havne, og det problem i havne verden over, har stået på i nu snart halvandet år. Lidt lige som kø på motorvejen, – når der er ryddet op efter et uheld, varer det længe før køen er opløst fordi trafikken er for tæt.
Den manglende kapacitet har fået fragtraterne på containertransport til at eksplodere, og det har samtidig medført massive leveringsforsinkelser for en lang række varer. Michael Svane, branchedirektør i Dansk Industri, har udnævnt de lange køer med containerskibe til årets største problem for industrien.
Årsag 11: Suez proppen
Da korthuset allerede var ved at vælte, satte et skib fra Evergreen sig på tværs i Suez og skabte en enorm trafikprop. Selvom en del skibe lå i kø i flere dage, var det jo ikke en stor procentdel af containerskibe til søs. Men nok til at alle problemerne skaleredes voldsomt op. Og da de kunne sejle igen, kom der for alvor kø udenfor havnene, de kunne ikke komme ind og laste.
Udfordringen var, at skibet blokerede for alle andre. Men det er galt nok, når et enkelt skib går i stå og millioner af varer forsinkes. Senest gik det danske 400 m lange containerskib Mumbai Mærsk d. 3. februar 2022 på grund ud for den nordtyske kyst. Man laster ikke lige om til et andet, – skibet kan rumme 19.000 containere.
Årsag 12: Hamstring
Ifølge Tesla-stifteren Elon Musk er nogle af problemerne delvis selvforskyldte. Udsigten til mangel på mikrochips fik nemlig mange virksomheder til at lægge store ordrer ind på komponenter for at sikre sig selv. Det skabte flere flaskehalsproblemer. Elon Musk skrev i et tweet, at panikopkøbene er “ligesom manglen på toiletpapir, bare i en vanvittig skala”.
Hamstringen skabte en stor skævhed på markedet, for det er nemt at forestille sig, at hvis f.eks. Samsung bestilte en containerfuld komponenter og en fabrik i Danmark bestilte 5.000 styk, prioriteredes Samsung nok. Selvom de kun købte til lager. Med til det væltede korthus tæller, at de meget store kunder oftest ejer 10 – 20 % af fabrikken, og derfor bevidst eller ubevidst skaber skævhed i leverancerne.
Årsag 13: Ressource mangel
Senest er man begyndt at tale om mangel på grundstoffer som Magnesium, der bruges i aluminium. Det presser prisen op. Og så var der lige en tørke i Kina, der ramte produktionen af aluminium, fordi man blev nødt til at vælge mellem at tørlægge byer for vand eller at lukke aluminiumsværker.
Litium, som efterspørges bl.a. til bilbatterier, er også en flaskehals. Forbruget mangedobles pga batterier til elbiler, indvindingen kan ikke følge med. Med så meget stigende forbrug bliver markedet er med vestlige øjne sårbar. Når der wordwide skrives om potentiel mangel på litium og magnesium, begynder markedet at stresse.
Energi priser og CO2 politik rammer også de kinesiske fabrikker, så de ikke har gode muligheder for at øge produktionen.
Årsag 14: Rusland
Selvom der var så rigeligt, der skabte problemer, kom primo 2022 krisen og senere krigen i Ukraine og sanktioner od Rusland. Det medførte massive forsyningshuller fra de to lande. Man kan ikke producere i Ukraine, måske er fabrikkerne helt ødelagt eller arbejderne flygtet eller indkaldt til forsvaret. Mange vil ikke handle med Rusland, og hvis de ville, fungerer transporten ud af Rusland ikke. Eksempelvis oplyser Transportmagasinet, at MAN-fabrikkerne har langvarig nedgang i produktionen af lastbiler, sågar helt fabrikslukning i en periode. Årsagen er, at underleverandører af ledningsnet til lastbiler kan ikke producere på de ukrainske fabrikker.
Mange bække små
Mange bække små, sneboldseffekt eller domino effekt, – i hvert fald en helt usædvanlig situation. Gennemgangen ovenfor illustrerer, at årsagen til forsyningskrisen i den grad er et sammenfald af mange omstændigheder. Derfor kan ingen lave eller effektuere en handlingsplan. Der er mange ting der skal falde på plads i en positiv udvikling. Så det tager lang tid at komme på ret køl igen.
Hvordan oplever vi forsyningskrisen i praksis? Effekterne af forsyningskrisen og eksempler på, hvordan forskellige markeder er ramt, er gennemgået i indlægget De globale forsyningsproblemer.
Læs også blog indlæg om IT anvendelsen bliver aldrig den samme igen og god oversigt over tidligere om Corona i Corona timeline.
Marts 2022 – Indlæg på CXO2’s blog på www.CxO2.dk/blog
Vil du abonnere på nye indlæg på denne blog?
Så besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller
besøg Facebook udgaven og tryk på SYNES OM.