En virksomheds position på markedet kan blive udfordret, uden at den opdager det i tide. Lucky Luke var hurtigere end sin egen skygge. Sådan kan disruption også være. Det er nødvendigt hele tiden af kigge efter i markedet, hvad der er på vej af hidtil ukendt konkurrence. I dette indlæg rettes blikket mod Asien, på udfordringen med disruption fra øst.
Engang var det Japan
Engang var det Japan, som vi skulle være bange for i forhold til disruption fra øst. Japan er gået fra at være en kilde til disruption til selv at være modstandsdygtig over for disruption. Japan har fået gang i iværksættermiljøet, og startups skal bære Japan frem, for det kommer ikke nok fra de store koncerner, siger den Japanske regering. Japans industri disruptede vesten gang på gang i over 30 år indtil langt ind i 90´erne.
Jeg drømte selv engang om en Toyota Supra, men købte dengang en Yamaha motorcykel, Sony båndoptager, Sony videocam, Sony kamera og et Casio ur, for det japanske kunne bedst tilfredsstille min gadget interesse. Og på ferierejse besøgte vi Sony og Toyota-fabrikken, for det var ”must” for os lige så meget som seværdighederne Fuji-bjerget og Kinkaku-ji templet i Kyoto. Og selvfølgelige skulle vi ud at køre med Shinkansen, mens vi spiste sushi fra en Bento box. Og alle børn ville have Nintendo og Tamagotchi´er. Senere skulle vi alle arbejde som japanere ved hjælp af Lean filosofien. Japan var foran, det var japansk innovation og japansk disruption fra øst.
Nu skal du holde øje med Kina
Hong Kong og Taiwan har også banket på, ikke mindst med produktion af elektronik. Men nu skal vi holde mere øje med konkurrencen fra Kina. Det handler ikke længere om at kopiere sig til at kunne levere billige produkter. Innovation og hurtig udvikling og billig produktion er et politisk mål i Kina.
Engang tænkte vi på kinesiske produkter som noget dårligt billigt stads. Den tid er forbi. Lad os starte med nogle eksempler, der allerede beviser deres formåen. De har deres Alibaba, der er større end Amazon og eBay tilsammen. Alibaba har fokus på B2B med Alibaba.com og B2C med AliExpress.com, Tmall.com og Taobao. Der er grund til at hold øje med, hvad de laver.
So-me for alvor
Og de har den sociale platform WeChat, som er kinesiske brugeres eget førstevalg. Men den har også alt i den løsning, ting som vi flipper imellem mange apps fra Facebook og MinLæge til Twitter, YouTube og Rejseplanen for at kunne. Den udgave af WeChat vi har i vesten, er mindre end den kineserne selv har. WeChat er ejet af firmaet Tencent, der har større kursværdi end Facebook.
Kina har også Alipay og WeChat Pay, der teknisk er MobilePay overlegen. Anvendelsen af elektronisk betaling i Kina er kæmpe stor, og sjovt nok med udbredt anvendelse af QR-koder, som hittede i Danmark for flere år siden uden at få rigtigt fat.
AI, VR og robotter
I større dimensioner skal vi nok være mere på vagt for robotter, droner samt artificial intelligence (AI) og virtual reality (VR). Det er erklærede udviklingsområder i Kina, og når deres regering siger udviklingsområde, betyder det målet først er at styre hjemmemarkedet og så derefter dominere resten af verden.
Kina fanger udviklingen hurtigt. De spottede el-bil udviklingen og udviklede batterier og byggede batteri-fabrikker, mens resten af verden designede bilerne. Så EU´s hybrid biler kører nu med batterier produceret i Østeuropa på fabrikker ejet af Kina, Japan og Korea. De byggede fabrikkerne, mens EU holdt møder om en mulig europæisk produktion. Innovationen kører i øst, og den kører hurtigt.
Frit spil med data
Og det går stærkt, for Kina har ikke mange regler for persondata, der står i vejen. Virksomhederne er heller ikke begrænset af etiske og lovgivningsmæssige barrierer, som europæiske virksomheder er. Innovation kører hurtigere på den måde.
Brugerne udviser heller ikke samme modstand og forbehold for brugen af data. Det er simpelthen kultur. Jeg har oplevet det på rejser i både i Kina, Japan og Singapore. Befolkningen synes, at statens kontrol og overvågning er til for deres eget bedste, – det kan godt være de er skeptiske, men så viser de det ikke. De har generelt stor tillid til deres styre.
Covid-19 beskyttelse er eksempel på det sidstnævnte. Nok blev Kina udråbt som kilde til Covid-19, men pga. overvågning, kontrol og innovative løsninger var de hurtige til smittesporing og -begrænsning. Vores Smittestop app var til datapolitisk diskussion i længere tid, end det tog at udvikle en løsning i Kina.
Det cykler derud af
Delecykler er et andet eksempel. I storbyerne i Kina er der flere 100.000 delecykler fordelt på en snes apps og udbydere. De kan næppe tjene mange penge på udleje af cyklerne, men udbyderne får adgang til data om brugernes adfærd, og data som qua manglende regler straks bruges i de andre systemer. Når orange delecykler fra Mobike og gule cykler fra Ofo også er begyndt at komme i de første byer i Europa, bør man nok sikre, at datahåndteringen sker efter europæiske og ikke kinesiske regler.
Plan A er kig mod Kina
Er det elektronik, delecykler, e-handels løsninger, sociale medier eller betalingsløsninger, så er disruption toget startet. For alt, der kan være en kombination af hurtig innovation og billig produktion, så kig som plan A efter, hvad der er på vej af disruption fra øst. Så ved du, hvad plan B skal være. Helt aktuelt, hvis vil udvikle eller købe robotter, droner, AI og VR, så kig først på, hvad der sker i Kina. Ja kig til Kina uanset, hvad du producerer.
Forhåbentlig har danske virksomheder en strategi og handlingsplan for konkurrent overvågning. Nu er det lige så vigtigt at have en strategi og handlingsplan for overvågning af mulig disruption af ens services, produkter og marked.
Og lige for at runde Covid-19 igen, så har vi i EU vacciner i fase-3 test og, hvis alt går godt, kan starte med at vaccinere de første om 2 – 3 måneder. Imens er man allerede i gang i Kina. Der er vaccineret 1 mio. kinesere, om end nok ikke med samme sikkerhed omkring test af vaccinen først.
Læs mere
Nogle journalister – og dermed en række “sådan må jeg også hellere mene” – har for længst erklæret ordet disruption og diskussionen om disruption for uønsket og forældet. Men derved forvinder fænomenet jo ikke. Man kan stadig blive disruptet eller man kan disrupte andre. Læs indlægget på bloggen om disruption: Disruption er ikke død
Læs mere om konkurrencen fra Kina i Christina Boutrup Den store tech revolution og i Wired artiklen How-china-became-tech-superpower. Du kan også abonnere på produktannonceringer fra Tech In Asia og kigge ind på IoT og smartcity.
Også med patenter og unicorns ligger Kina stærkt i forhold til EU.
Vi du genopfriske viden om landene i Fjernøsten eller forstå forskel på Østasien og Fjernøsten, så smut omkring https://da.wikipedia.org/wiki/Asien.
Vil du abonnere på nye indlæg på denne blog?
Så besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller
besøg Facebook udgaven og tryk på SYNES OM.